Sammendrag
Farsundprosjektet er blot et af de mange forvaltningsprojekter, som Universitetets Oldsaksamling har gennemført i forbindelse med de senere års store anlægsarbejder i SydNorge. Det, der imidlertid kendetegner projektet som noget særligt, er, at det foruden at være en af de absolutte sværvægtere, hvad angår økonomiske omkostninger og fundmængde, er det første store forvaltningsprojekt, hvor stenalderen står i centrum. Projektet rummer også et særligt forskningsmæssigt perspektiv: Feltundersøgelserne er foregået på Lista, i Vest-Agder fylke, der ligger centralt i det område, hvor kortet over Syd-Norges stenalder har en af sine største "hvide pletter". Der kan derfor nu tegnes et langt mere detaljeret billede af Listas og Sørlandets stenalder end hidtil.