Fra Oslo til Beirut og tilbage. - Hvordan NORWAC udviklede sig fra en dækorganisation under Palestinakomitéen til en uafhængig humanitær stiftelse.

Abstract

Denne afhandling undersøger historien og udviklingen til den humanitære organisation Norwegian Aid Committee (Norwac) fra 1983 til 1994, og hvordan denne udviklede sig ud fra solidaritetsorganisationen Palestinakomiteen, i en kontekst af en transnational solidaritet med palæstinenserne. Afhandlingen centrerer sig om hvordan Palkoms første helseteam udviklede sig til oprettelsen af Norwac, med det formål at videreføre arbejdet Palkom havde startet i Libanon, og hvordan eksterne og interne ændringer førte til at et nødvendigt skille mellem det humanitære, som Norwac stod for, og det politiske som Palkom stod for. Afhandlingens analyse placerer Norwac i tre hovedændringer; de politiske ændringer i Libanon, ændringer og nedgangen i New Left i Norge og ændringer i tanken om bistand. De udfordringer Norwac mødte i de formative år og tiden efter, førte til en øget professionalisering og et øget fokus på det sundhedsfaglige der resulterede i interne diskussioner om bistand og diskussioner om selve årsagen til hvorfor de opererede i Libanon. Årsagen, der først bestod af den solidariske handling at støtte PLO og palæstinenserne, ændrede sig til at fokusere på det humanitære og en adskillelse fra det politiske. At adskille det humanitære fra det politiske skulle vise sig at være svært, men det skulle også vise sig at det spillede en afgørende rolle for at Norwac kunne få tilgang til at drive sine projekter i Libanon. I øvrigt, søger afhandlingen at fremme forståelsen for det humanitære/politiske skille, og at politik og bistand længe har været en del af de humanitære organisationers overvejelser og udfordringer.