Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress : Hvilke faktorer gør sig gældende hos personer, der mestrer mødet med stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde?

Abstract

Sammendrag

TITTEL: Forhold der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress. Hvilke faktorer gør sig gældende hos personer, der mestrer mødet med stressfulde livsbegivenheder på en effektiv og hensigtsmæssig måde?

AV: Tine Qvist

EKSAMEN: Masteropgave i pædagogik Pædagogisk – Psykologisk Rådgivning SEMESTER: Høst 2012

STIKKORD: Stressmestring, positive ressourcer, mestringsfaciliterende faktorer, individuelle forskelle

1. Formål og problemområde Opgaven er en teoretisk fremstilling af forhold, der kan styrke mestringskompetance i mødet med stress, med en hovedfokus på resiliensfremmende og mestringsfaciliterende faktorer af individ og miljømæssig karakter. Hensigten med opgaven er at analysere nogle af de faktorer, der kan medvirke til individuelle forskelle i relation til stressmestring samt afdække hvilke faktorer, der er virksomme til at mestre stress. Målet er endvidere at påvise de positive aspekter, der kan være forbundet med stress og mestring af dette. Opgavens perspektiv er således af positiv karakter, med en særlig fokus på at afklare hvilke menneskelige og miljømæssige ressourcer, der kan facilitere mestring af stress og skabe grobund for personlig trivsel, vækst og fremme en positiv helbredsstatus. Formålet er, at opnå en udvidet forståelse for stresskonstruktet, men også at udvide forståelsen for hvilke menneskelige og miljømæssige ressourcer, der kan skabe grobund for trivsel og vækst i forbindelse med stress. Fremstillingen af stress gælder således især perspektiver, der omhandler stressmestring samt de individuelle forskelle, der eksisterer her. Nogle mennesker mestrer stress på en konstruktiv vis, så de ikke bliver syge og kommer gennem forløbet med en psykisk stabilitet. Endvidere opnår nogle personer personlig vækst og bedre fungering end før stresstilstanden. Hvilke karakteristika og faktorer er der til stede hos disse mennesker? Hvilke strategier er det de anvender for en positiv og effektiv mestring af stress? Dette er spørgsmål jeg vil drøfte og besvare i opgaven. Målet er, at studier af faktorer der kan fremme mestring i mødet med stress, kan give et vigtigt vidensgrundlag til at forstå stresskonstruktet, samt hvilke faktorer der kan bidrage til en vellykket mestring. Denne viden kan anvendes, som hjælp til mennesker med stressrelaterede problemer, hvor viden om stresshåndtering og mestring kan bidrage med redskaber, der kan facilitere mestring og trivsel hos den enkelte. Samfundsmæssigt kan viden om mestring af stress anvendes til at forebygge, at så mange personer udvikler stress og stressrelaterede sygdomme og således være et vigtigt redskab til at forebygge stress og fremme trivsel og sundhed for store dele af befolkningen.

2. Metode og Analyse Jeg har valgt en teoretisk tilnærming til opgaven, hvor problemstillingen belyses gennem relevant teori og empiri. Opgaven baserer sig således på en teoretisk fremstilling af relevant forskningslitteratur og empiri indenfor stressmestring, hvor fokus er at analysere og drøfte hvilke faktorer, der kan facilitere mestring af stress. Stress konstruktet analyseres og drøftes, hvor det transaktionelle perspektiv på stress, giver et rammeværk, for at forstå hvordan stress udvikles mellem individet og miljøet. Individuelle forskelle opfattes som væsentlige at analysere og drøfte, for at opnå en øget forståelse for hvilke faktorer, der kan skabe en øget sårbarhed / resiliens overfor stress. Kognitive vurderinger forekommer som væsentlige faktorer for individuelle forskelle i stress og mestring af dette. Både kognitioner og emotioner opfattes som centrale præmisser for stress og mestring, og anses som vigtige at analysere og drøfte for at forstå disse processer. I tråd med problemstillingen har opgaven en hovedfokus på forhold, der kan styrke mestringskompetance i møde med stress. Mestringsfaciliterende og resiliens fremmende faktorer af individ og miljømøssig karakter, anses derfor som væsentlige at analysere og drøfte. Resiliens analyseres og drøftes som et overordnet konstrukt, der kan facilitere mestring af stress og fungere som en beskyttelse mod stress. Personlighedskonstrukter som Antonovskys sense of coherence, Rotters locus of control, Banduras self-efficacy og Kobasa hardiness konstrukt drøftes ligeledes, da de anses at have salutogenetiske styrker, der er virksomme i relation til stressmestring. Målet er at afklare hvilke faktorer, der kan bidrage til individuelle forskelle i stressmestring, med hovedfokus på mestringsfaciliterende faktorer. Jeg har anvendt en hermeneutisk tilnærming, hvor et vigtig point er at jeg møder teksten med min forforståelse, samtidig som jeg i min analyse, selektion af litteratur og drøftelser har tilstræbt en bevidsthed om dette, således at opgaven fremstår mest mulig nuanceret og objektiv.

3. Kilder Fremstillingen og drøftelser baserer sig både på originallitteratur og sekundære kilder. Målet har været at støtte mig til mest mulig originallitteratur, samtidig som nye og sekundære kilder har vigtige bidrag i forhold til nyere forskning og perspektiver på stress og mestring, hvilket bidrager til en mere nuanceret fremstilling. Det teoretiske fundament for opgaven er således etablerede teorier om stress og mestring, samt perspektiver og teorier af nyere karakter. Fremstillingen om stressmestring støtter sig til centrale internationale teoretikere indenfor stressforskning, som bl.a. Richard Lazarus & Susan Folkman; Carolyn Aldwin; Cary L. Cooper & Roy Payne; Philip. Dewe, Michael, P. O`Driscoll & Cary, L. Cooper; William, R. Lovallo og C.R Snyder. Når det gælder teori og forsking om mestringsfaciliterende faktorer, er litteraturen hentet fra centrale teoretikere som bl.a. Aaron Antonovsky; Albert Bandura; Mihaly & Isabella, S. Csikszentmihalyi; Michael, A. Cohn & Barbara, L. Fredrickson; Suzanne Kobasa; Ann, S. Masten; Julian Rotter og Michael Ungar. Kilderne er nøje udvalgt efter omfattende litteratursøgning indenfor stressmestring, hvor målet har været at benytte hyppig citerte kilder af både ældre og nyere karakter. Kilderne er af international karakter.

4. Hovedkonklusioner Der er flere faktorer hos så vel individ som miljø, der kan facilitere stressmestring. Faktorer af individ relateret karakter vil i særdeleshed være realistiske og positive vurderinger af egne ressourcer og egenskaber til at mestre stressende begivenheder. Evnen til at kunne se forandring som en udfordring med nye muligheder for personlig vækst, giver grobund for menneskelige ressourcer, der kan fremme trivsel og en positiv helbredsstatus. Positive emotioner kan endvidere udvide personers kognitive og adfærdsmæssige repertoire og derigennem opbygge personlige ressourcer, der faciliterer mestring af stress. Disse ressourcer er af vedvarende karakter og kan frembringe en positiv spiral af positive aspekter i forbindelse med mestring af stress. Positive mestringsstrategier, der er fremadskuende har ligeledes en vigtig adaptiv og hensigtsmæssig effekt i forbindelse med stress. Personlighedstræk som positiv emotionalitet, ekstrovertisme, optimisme, samvittighedsfuldhed og høj selvtillid bidrager til, at personer foretager flere positive vurdringer af stressende begivenheder og ligeledes i højere grad anvender problemorienterede mestringsstrategier, hvilke anses som hensigtsmæssige til at mestre stress. Endvidere har personer med disse træk en tilbøjelighed til at engagere sig aktivt og har en tro på at de kan påvirke begivenheder i en positiv retning. Personligheds relaterede konstrukter som self- efficacy, indre kontrolorientering, OAS (oplevelse af sammenhæng) og hardiness har alle resiliente egenskaber, der faciliterer mestring af stress, hvor især evnen til at tage personlig kontrol over begivender, troen på egen mestringsevne og evne til at se positive fordele i forbindelse med stressende livsbegivenheder, er væsentlige mestringsfaciliterende karakteristika. Af miljømæssige faktorer er især et trygt, støttende og prosocialt miljø en vigtig præmis for at udvikle personlige egenskaber og ressourcer, der kan facilitere mestring af stress. Det er således vigtigt at minimere risikofaktorer, samt støtte op om de menneskelige beskyttelsessystemer, der skaber grobund for en tryg og positiv opvækst og tilværelse, så den enkelte kan udvikle mestringsressourcer og resiliente egenskaber, der kan fremme en sund og adaptiv fungering i mødet med stress. Endvidere at miljøet er responsivt til individers behov, så helbredsopretholdende ressourcer tilgodeses og ivaretages. Transaktioner forekommer mellem individ og miljø på flere planer og skaber individuelle forskelle i stressmestring og reaktivitet til stress. Individuelle forskelle opfattes som vigtige at analysere for at forstå stress og mestringsprocesser.