Abstract
SAMANDRAG
Marianne Harstad: Med bygdemål i byen: Ei undersøking av språkleg tilpassing hjå tre valldølar i Oslo
Denne undersøkinga skal vise korleis tre personar frå Valle i Setesdal tilpassar seg språkleg når dei snakkar med oslofolk. Målet for undersøkinga var å finne ut kva dialekttrekk ved vallemålet som vart modifisert eller skifta ut og kva dialekttrekk som held seg i eit språkmøte. Eg trur det er slik at valldølar er nøydde til å tilpasse språkbruken sin i samtale med oslofolk for å verte forstått. Likevel trur eg dei fleste valldølane er stolte av dialekten sin, då den er så spesiell og skapar mykje merksemd. Truleg kan valldølar i Oslo oppleve at motstridande interesser kan skape konflikt for den språklege åtferda. Skal ein vere seg sjølv og halde på sin språklege identitet, eller skal ein vere høfleg og inkluderande mot samtalepartnaren ved å kome han i møte eller gå over til osloformer?
Dei teoretiske utgangspunkta eg har brukt for å forstå dei resultata eg kjem fram til, er teorien om identitetshandlingar, tilpassingsteorien, nettverksteorien og høflegheitsteorien.
Eg har samla inn datamateriale ved å gjere to intervju med kvar informant. I det eine intervjuet har dei vorte intervjua av ein person med oslomål, og i det andre intervjuet har dei vorte intervjua av ein person med same talemålsbakgrunn som dei sjølve. Deretter har eg samanlikna språkbruken deira i dei to intervjusituasjonane.
To av dei tre informantane mine viste seg å representere to ytterpunkt, der den eine nesten ikkje modererte seg i det heile teke medan den andre brukte ein varietet nær opp til oslomål. Den tredje informanten la seg ein stad mellom desse to ytterpunkta.
This study shows how three people from Valle in Setesdal accommodate their linguistic behaviour when speaking to people from Oslo. The aim was to find out what lingustic features of their archaic rural dialect that was modified or adjusted and what dialect features that was kept stable when being interviwed by a person with the "standard"-dialect of Oslo. To describe what may take place in such a language meeting, I have looked at the accommodation theory, the politeness theory, the network theory and language as acts of idenity.
I collected the data by interviewing the informantants in two situations. In the fist situation they were speaking to a person from Oslo, and in the second situation they were speaking to a person with the same dialect as themselves. Afterwards, I compared their language use in the two situastions. Two of the three informants represented two extremes, where one hardly modified at all and the other spoke a similiar variety to oslo-dialect. The third informant ended up between these two extremities.