| dc.description.abstract | Problemområde
’Dannelse’ opfattes som et kernebegreb i pædagogikken. Men det er et begreb, der konstant må nytænkes og nyformuleres i lyset af den generelle samfundsudvikling og fremtidsudsigterne for de børn og unge, der aktuelt er underlagt den pædagogiske dannelsesindvirkning.
I overgangen fra det før-moderne til det moderne blev dannelse svaret på den fordring til mennesket om selvstændighed, der lå i den nyvundne religiøse, samfundsmæssige og naturvidenskabelige frihed. I den nuværende situation – præget af bruddet mellem det moderne og den gryende senmodernitets individualisme og dens modsætning i de fundamentalistiske fællesskaber – er en nytænkning af dannelsen både aktuel og påkrævet.
En dannelsesmæssig nytænkning bør, for at leve op til den ukendte fremtid der opdrages til, bygge på begreber som demokrati og innovation. Den skal bygge på demokrati for både at fastholde og udbygge menneskets frihed og for at beskytte det imod de kræfter, der modarbejder denne frihed. Og den skal bygge på innovation, ikke alene for erhvervslivets skyld, men fordi innovative processer er grundlæggende demokratiske i deres natur.
Metode
Det er denne opgaves hensigt at gennemføre en sådan nytænkning og nyformulering, at bedrive egentlig teoriudvikling. Og at afprøve og teste den derved fremkomne dannelsesteori.
Det sker med skyldig henvisning til dannelsens idéhistorie fra Kant til vore dage. Og det sker med afsæt i Karl Poppers Kritiske Rationalisme. Ved at videreføre og udbygge Poppers videnskabsteori og hans forsvar for de åbne samfund, nyformuleres en dannelsesteori. Som et konkret redskab til analyse af pædagogiske og didaktiske overvejelser illustreres denne tankegang i hvad der i opgaven kaldes ’Poppers Matrix’. Metodisk er opgaven i disse afsnit hermeneutisk fortolkende og direkte teoriudviklende.
På baggrund af dannelsesteorien skitseres en generel undervisnings- og læringsteori, der i sit dannelsesmæssige sigte lidt provokerende beskrives under overskriften ’Videnskabsorientering og benhård faglighed’. Metodisk omsættes teorien her til handlingsvejledende praksisteori.
Afslutningsvis afprøves den nyformulerede dannelsesteori på den danske folkeskoles historie siden Anden Verdenskrig, idet teorien her møder et udsnit af den reale verden. Metodisk er det Poppers teori om korrespondens, der benyttes.
Data/kilder
Opgaven er overvejende et litteraturstudie, hvor der trækkes på klassiske tekster inden for dannelsestænkningen fra Kant til Klafki og Benner.
Arbejdet med den Kritiske Rationalisme benytter sig i overvejende grad af primærkilder, dvs. af Poppers egne tekster.
Analysen af dannelsen i den danske folkeskole bygger på danske pædagogiske tænkeres værker samt på områdets lovgivning og tilsvarende officielle dokumenter.
Resultater/hovedkonklusioner
Teoriens test på, dvs. dens analytiske evne i forhold til virkeligheden giver ikke umiddelbart anledning til at tilbagevise den.
Det betyder langt fra, at den Kritisk Rationelle dannelse kan anses for værende en befæstet teori. Til det skal der mange flere, og sikkert osgå meget mere krævende, tests.
Men der er al mulig grund til at fortsætte udviklingsarbejdet, udbygge den teoretiske og vidensmæssige forståelse, der ligger til grund for konceptet, skitsere flere undervisningsmæssige konsekvenser og teste det hele i reelle undervisningssammenhænge. | nor |