Er somalisk og norsk kultur som olie og vand? : somaliske mødres tilværelse i Norge - et studie om socialisering i et fremmedkulturelt samfund

Abstract

Opgaven handler om somaliske mødres socialiseringsstrategier. Mødrene, som blev mine informanter, fortæller om hvordan de klarer udfordringerne i tilværelsen ved hjælp af livserfaring og moralske holdninger, når de lever i et land som er kulturelt forskellig fra deres oprindelsesland.

Jeg ser på tre forskellige aspekter som påvirker mødrenes valg og strategier i hverdagen. Jeg bruger skemateori (Strauss & Quinn:1994) som analytisk værktøj i den teoretiske diskussion omkring disse aspekter. Det indre aspekt afspejler mødrenes subjektiviteter og motivation, og har sammenhæng med somalisk kultur, deres livshistorier, kvindeerfaringer og ideer om idealer for at leve et anstændigt liv. Det ydre aspekt er påvirkning af idealer og diskurser for socialisering i majoritetssamfundet som mødrene og børnene lever i og forholder sig til. Her sigter jeg blandt andet til myndigheder og institutioner som ’skolerer’ børn og voksne ud fra føringerne i det offentlige rum i Norge. Jeg skal problematisere et medie i statens integrationsprogram i form af forældrevejledning. Nogle af informanterne deltog i opdragelsesprogrammet som er et led i regeringens handlingsplan for integrering af indvandrere. Det sidste aspekt er en kombination af de to foregående og skal betragtes som et aspekt som har ringvirkning på mødrenes livsopfattelse. Det kan forklares som en slags spejlbillede af hvorledes mødrene oplever anerkendelse og vellykkethed hos hinanden og i det somaliske samfund i Norge, men også i det norske storsamfund, og hvordan det kommer tilbage til dem i form af positiv eller negativ anerkendelse, og igen påvirker deres ønsker og motivation til ændringer og/eller kontinuitet i deres opfattelse om en ideel tilværelse.

Temaet i opgaven er socialisering i et fremmedkulturelt samfund. Der hentydes ikke til kultur som en homogen, stillestående enhed men som et mangfoldigt, flydende fænomen i konstant ændring med tiden. Kønsperspektivet er gennemgående for opgaven og bliver blandt andet belyst gennem teoretikere som Solheim (1998) og Strauss & Quinn (1994). Jeg ser på hvordan de somaliske mødre manøvrerer mellem tidligere og nyere erfaringer, samt hvorledes de klarer at forbinde somaliske og norske idealer for at finde frem til en passende livsform for sig selv og børnene. Jeg diskuterer mødrenes rolle som kulturvogtere i socialiseringen af børnene og belyser deres socialiseringsstrategier. Mødrenes mentale bevægelse tilbage til oprindelseslandet via deres kulturelle handlinger kaldes for ’dwelling’ i opgaven (Tilley:1994). Det er en slags ’dvælen’ i kropslige erfaringer i tid, sted og rum, og er et fænomenologisk/antropologisk begreb som var nyttigt og interessant at have i baghovedet under samtalerne med mødrene, og i opgavens analyser. Mødrenes livshistorier, planer for tilværelsen og følelse af tilhørighed i samfundet de lever i, var aspekter som havde sammenhæng med begrebet dwelling.

Med baggrund i de somaliske mødres livshistorier og dwelling afrunder jeg opgaven med en diskussion om deres og børnenes tilhørighedsfølelse i Norge. Ud fra mine data belyser jeg på hvilken måde somalisk og norsk kultur kan siges at sameksistere som olie og vand i mødrenes og børnenes tilværelse.